Chapter 23
***
Iglancenervouslyaroundthebarbutcannotseehim.
“Ana,whatisit?Youlooklikeyou’veseenaghost.”
“It’sChristian,he’shere.”
“What?Really?”Sheglancesaroundthebar,too.
IhaveneglectedtomentionChristian’sstalkertendenciestomymom.
Iseehim.Myheartleaps,beginningajitterythumpingbeatashemakeshiswaytowardus.He’sreallyhere—forme.Myinnergoddessleapsupcheeringfromherchaiselongue.Movingsmoothlythroughthecrowd,hishairglintsburnishedcopperandredundertherecessedhalogens.Hisbrightgrayeyesareshiningwith—anger?Tension?Hismouthissetinagrimline,jawtense.Oh,holyshit…no.Iamsomadathimrightnow,andhereheis.HowcanIbeangrywithhiminfrontofmymother?
Hearrivesatourtable,gazingatmewarily.He’sdressedinhiscustomarywhitelinenshirtandjeans.
“Hi,”Isqueak,unabletohidemyshockandaweatseeinghimhereintheflesh.
“Hi,”hereplies,andleaningdown,hekissesmycheek,takingmebysurprise.
“Christian,thisismymother,Carla.”Myingrainedmannerstakeover.
Heturnstogreetmymom.“Mrs.Adams,Iamdelightedtomeetyou.”
Howdoesheknowhername?Hegiveshertheheart-stopping,ChristianGrey–patented,full-blown,no-prisonerssmile.Shedoesn’thaveahope.Mymother’slowerjawpracticallyhitsthetable.Jeez,getagrip,Mom.Shetakeshisprofferedhand,andtheyshake.Mymotherhasn’treplied.Oh,completedumbfoundedspeechlessnessisgenetic—Ihadnoidea.
“Christian,”shemanagesfinally,breathlessly.
