Унесенные ветром

Chapter 10

           "Oh,myGod!"criedScarlett,herbloodturningtoicewater.

           "No!No!"criedMelanie."Quick!Hersmellingsalts,Scarlett!There,there,honey,doyoufeelbetter?Breathedeep.No,it’snotAshley.I’msosorryIscaredyou.IwascryingbecauseI’msohappy,"andsuddenlysheopenedherclenchedpalmandpressedsomeobjectthatwasinittoherlips."I’msohappy,"andburstintotearsagain.

           Scarlettcaughtafleetingglimpseandsawthatitwasabroadgoldring.

           "Readit,"saidMelly,pointingtotheletteronthefloor."Oh,howsweet,howkind,heis!"

           Scarlett,bewildered,pickedupthesinglesheetandsawwritteninablack,boldhand:"TheConfederacymayneedthelifebloodofitsmenbutnotyetdoesitdemandtheheart’sbloodofitswomen.Accept,dearMadam,thistokenofmyreverenceforyourcourageanddonotthinkthatyoursacrificehasbeeninvain,forthisringhasbeenredeemedattentimesitsvalue.CaptainRhettButler."

           Melanieslippedtheringonherfingerandlookedatitlovingly.

           "Itoldyouhewasagentleman,didn’tI?"shesaidturningtoPittypat,hersmilebrightthroughtheteardropsonherface."NoonebutagentlemanofrefinementandthoughtfulnesswouldeverhavethoughthowitbrokemyhearttoI’llsendmygoldchaininstead.AuntPittypat,youmustwritehimanoteandinvitehimtoSundaydinnersoIcanthankhim."

           Intheexcitement,neitheroftheothersseemedtohavethoughtthatCaptainButlerhadnotreturnedScarlett’sring,too.

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 258 из 1537