Бегущий в лабиринте

Chapter 10

           Thomascouldseeseveralclumsilypreparedwoodencrossespokingthroughthisgrowth,theirhorizontalpieceslashedtotheuprightoneswithasplinterytwine.Thegravemarkershadbeenpaintedwhite,butbysomeoneinanobvioushurrygelledglobscoveredthemandbarestreaksofwoodshowedthrough.Nameshadbeencarvedintothewood.

           Thomassteppedup,hesitantly,totheclosestoneandkneltdowntogetalook.Thelightwassodullnowthathealmostfeltasifhewerelookingthroughblackmist.Eventhebirdshadquieted,likethey’dgonetobedforthenight,andthesoundofinsectswasbarelynoticeable,oratleastmuchlessthannormal.Forthefirsttime,Thomasrealizedhowhumiditwasinthewoods,thedampairalreadybeadingsweatonhisforehead,thebacksofhishands.

           Heleanedclosertothefirstcross.ItlookedfreshandborethenameStephenthenextrasmallandrightattheedgebecausethecarverhadn’testimatedwellhowmuchroomhe’dneed.

           Stephen,Thomasthought,feelinganunexpectedbutdetachedsorrow.What’syourstory?Chuckannoyyoutodeath?

           Hestoodandwalkedovertoanothercross,thisonealmostcompletelyovergrownwithweeds,thegroundfirmatitsbase.Whoeveritwas,hemust’vebeenoneofthefirsttodie,becausehisgravelookedtheoldest.ThenamewasGeorge.

           Thomaslookedaroundandsawtherewereadozenorsoothergraves.Acoupleofthemappearedtobejustasfreshasthefirstonehe’dexamined.Asilveryglintcaughthisattention.

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 77 из 400