Зима тревоги нашей
Chapter 9
IttakesquiteafewdocumentstogetaSullivanActpermit—almostasmanyastogetapassport.
Mybosshadants.Maybetoomanysmallthingshadhappenedtooclosetogether.
TheelderlyMissElgar,theprincessroyalofNewBaytown,cameinclose-hauled,withasetjib.BetweenMissElgarandtheworldweretwoplatesofsafetyglass,aspacebetween.Shenegotiatedforadozeneggs.Havingknownmeasalittleboy,sheneverthoughtofmeasanythingelse.IcouldseethatshewasamazedandpleasedthatIcouldmakechange.
"Ithankyou,Ethan,"shesaid.Hereyesslidoverthecoffee-grinderandoverMarulloandgaveequalattentiontoeach."How’syourfather,Ethan?"
"Fine,MissElgar,"Isaid.
"Givehimmygreetings,that’sagoodboy."
"Yes,ma’am.Isurelywill,ma’am."Iwasn’tabouttoreregulatehertimesense.TheysayshestillwindsthegrandfatherclockeverySundaynightandithasbeenelectrifiedforyears.Itwouldn’tbebadtobethatway,suspendedintime—notbadatall,anendlessafternoonofnow.Shenoddedgravelytothecoffee-grinderbeforesheleft.
"Crazyinthehead,"Marullosaidandscrewedhisforefingerintohistemple.
"Nobodychanges.Nobodygetshurt."
"Yourfatherisdead.Whydon’tyoutellherhe’sdead?"
"Ifshe’dbelievedme,she’dforgetit.Shealwaysasksafterhim.It’snotsolongagoshestoppedinquiringaftermygrandfather.Shewashisfriend,theysay,theoldgoat."
"Crazyinthehead,"Marulloobserved.
