Код да Винчи

Chapter 23

           Itslargegoldenheadwasintheshapeofacross,butnotanormalcross.Thiswasaneven-armedone,likeaplussign.Embossedinthemiddleofthecrosswasastrangesymboltwolettersintertwinedwithsomekindofflowerydesign.

           «P.S.shewhispered,scowlingasshereadtheletters.Whatevercouldthisbe?

           «Sophie?»hergrandfatherspokefromthedoorway.

           Startled,shespun,droppingthekeyonthefloorwithaloudclang.Shestareddownatthekey,afraidtolookupathergrandfather’sface.«I…waslookingformybirthdaypresent,»shesaid,hangingherhead,knowingshehadbetrayedhistrust.

           Forwhatseemedlikeaneternity,hergrandfatherstoodsilentlyinthedoorway.Finally,heletoutalongtroubledbreath.«Pickupthekey,Sophie.»

           Sophieretrievedthekey.

           Hergrandfatherwalkedin.«Sophie,youneedtorespectotherpeople’sprivacy.»Gently,hekneltdownandtookthekeyfromher.«Thiskeyisveryspecial.Ifyouhadlostit…»

           Hergrandfather’squietvoicemadeSophiefeelevenworse.«I’msorry,Grand-père.Ireallyam.»Shepaused.«Ithoughtitwasanecklaceformybirthday.»

           Hegazedatherforseveralseconds.«I’llsaythisoncemore,Sophie,becauseit’simportant.Youneedtolearntorespectotherpeople’sprivacy.»

           «Yes,Grand-père.»

           «We’lltalkaboutthissomeothertime.Rightnow,thegardenneedstobeweeded.»Sophiehurriedoutsidetodoherchores.Thenextmorning,Sophiereceivednobirthdaypresentfromhergrandfather.Shehadn’texpectedone,notafterwhatshehaddone.

Содержание книги
Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 139 из 575