Бегущий в лабиринте

Chapter 33

           Thentherewerethewallsclosinganddinner.Chucktriedtalkingtohimseveraltimes,butallThomascoulddowasnodandshakehishead,onlyhalfhearing,hewassotired.

           Beforetwilightfadedtoblackness,hewasalreadyinhisnewfavoritespotintheforestcorner,curledupagainsttheivy,wonderingifhecouldeverrunagain.Wonderinghowhecouldpossiblydothesamethingtomorrow.Especiallywhenitseemedsopointless.BeingaRunnerhadlostitsglamour.Afteroneday.

           Everyounceofthenoblecouragehe’dfelt,thewilltomakeadifference,thepromisetohimselftoreuniteChuckwithhisfamilyitallvanishedintoanexhaustedfogofhopeless,wretchedweariness.

           Hewassomewhereveryclosetosleepwhenavoicespokeinhishead,apretty,femininevoicethatsoundedasifitcamefromafairygoddesstrappedinhisskull.Thenextmorning,wheneverythingstartedgoingcrazy,he’dwonderifthevoicehadbeenrealorpartofadream.Buthehearditallthesame,andrememberedeveryword:

           Tom,IjusttriggeredtheEnding.

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 237 из 400