Бегущий в лабиринте

Chapter 22

           Hewasstillthere,andinonepiece,buttherewasnosignofmovement.

           Newtfinallysawhisfriendhangingintheivy,andlookedbackatThomas.Ifhe’dseemedshockedbefore,nowhelookedcompletelybewildered."Ishe...alive?"

           Pleaselethimbe,Thomasthought."Idon’tknow.WaswhenIlefthimupthere."

           "Whenyoulefthim..."Newtshookhishead."YouandMinhogetyourbuttsinside,getyourselvescheckedbytheMed-jacks.Youlookbloodyawful.Iwantthewholestorywhenthey’redoneandyou’rerestedup."

           ThomaswantedtowaitandseeifAlbywasokay.HestartedtospeakbutMinhograbbedhimbythearmandforcedhimtowalktowardtheGlade."Weneedsleep.Andbandages.Now."

           AndThomasknewhewasright.Herelented,glancingbackupatAlby,thenfollowedMinhooutandawayfromtheMaze.

           ThewalkbackintotheGladeandthentotheHomesteadseemedendless,arowofGladersonbothsidesgawkingatthem.Theirfacesshowedcompleteawe,asiftheywerewatchingtwoghostsstrollingthroughagraveyard.Thomasknewitwasbecausethey’daccomplishedsomethingneverdonebefore,buthewasembarrassedbytheattention.

           HealmoststoppedwalkingaltogetherwhenhespottedGallyupahead,armsfoldedandglaring,buthekeptmoving.Ittookeveryounceofhiswillpower,buthelookeddirectlyintoGally’seyes,neverbreakingcontact.Whenhegottowithinfivefeet,theotherboy’sstarefelltotheground.

           ItalmostdisturbedThomashowgoodthatfelt.Almost.

           Thenextfewminuteswereablur

Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 158 из 400