Код да Винчи

Chapter 49

           Vernet’sgun,thoughraised,wasatLangdon’skneelevel.Awell-placedkickperhaps?Unfortunately,asLangdonneared,Vernetseemedtosensethedangerousdynamicdeveloping,andhetookseveralstepsback,repositioninghimselfsixfeetaway.Welloutofreach.»Vernetcommanded,»Placetheboxbesidethedoor.»

           Seeingnooptions,Langdonkneltdownandsettherosewoodboxattheedgeofthecargohold,directlyinfrontoftheopendoors.«Nowstandup.»Langdonbegantostandupbutpaused,spyingthesmall,spentpistolshellonthefloorbesidethetruck’sprecision-crafteddoorsill.

           «Standup,andstepawayfromthebox.»

           Langdonpausedamomentlonger,eyeingthemetalthreshold.Thenhestood.Ashedid,hediscreetlybrushedtheshellovertheedgeontothenarrowledgethatwasthedoor’slowersill.Fullyuprightnow,Langdonsteppedbackward.

           «Returntothebackwallandturnaround.»Langdonobeyed.

           Vernetcouldfeelhisownheartpounding.Aimingthegunwithhisrighthand,hereachednowwithhisleftforthewoodenbox.Hediscoveredthatitwasfartooheavy.Ineedtwohands.Turninghiseyesbacktohiscaptives,hecalculatedtherisk.Bothwereagoodfifteenfeetaway,atthefarendofthecargohold,facingawayfromhim.Vernetmadeuphismind.Quickly,helaiddownthegunonthebumper,liftedtheboxwithtwohands,andsetitontheground,immediatelygrabbingthegunagainandaimingitbackintothehold.Neitherofhisprisonershadmoved.

           Perfect.Nowallthatremainedwastocloseandlockthedoor.

Содержание книги
Настройки
Фон страницы
Размер шрифта
Межстрочный интервал
Фразовые глаголы
Показать / Скрыть меню
Шрифт
Roboto Lora
Уведомления
Страница 267 из 575