451 по фаренгейту
It was a pleasure to burn
Whenhewasdonehelookeddownuponsometwentybookslyingathiswife’sfeet.
"I’msorry,"hesaid. "Ididn’treallythink. Butnowitlooksasifwe’reinthistogether."
Mildredbackedawayasifsheweresuddenlyconfrontedbyapackofmicethathadcomeupoutofthefloor. Hecouldhearherbreathingrapidlyandherfacewaspaledoutandhereyeswerefastenedwide. Shesaidhisnameover,twice,threetimes. Thenmoaning,sheranforward,seizedabookandrantowardthekitchenincinerator.
Hecaughther,shrieking.Heheldherandshetriedtofightawayfromhim,scratching.
"No,Millie,no!Wait!Stopit,willyou?Youdon’tknow...Stopit!" Heslappedherface,hegrabbedheragainandshookher.
Shesaidhisnameandbegantocry.
"Millie!"hesaid."Listen.Givemeasecond,willyou?Wecan’tdoanything.Wecan’tburnthese. Iwanttolookatthem,atleastlookatthemonce. ThenifwhattheCaptainsaysistrue,we’llburnthemtogether, believeme,we’llburnthemtogether. Youmusthelpme."Helookeddownintoherfaceandtookholdofherchinandheldherfirmly. Hewaslookingnotonlyather,butforhimselfandwhathemustdo,inherface. "Whetherwelikethisornot,we’reinit. I’veneveraskedformuchfromyouinalltheseyears,butIaskitnow,Ipleadforit. We’vegottostartsomewherehere,figuringoutwhywe’reinsuchamess,youandthemedicineatnight,andthecar,andmeandmywork. We’reheadingrightforthecliff,Millie.God,Idon’twanttogoover.
