Голодные игры
Chapter 19
Besides,ifIgethimin,whoknowsifI’deverbeabletogethimout?
"Nomorerolling?"heasks.
"That’salldone.Let’sgetyoucleanedup.Keepaneyeonthewoodsforme,okay?"Isay.It’shardtoknowwheretostart.Hesocakedwithmudandmattedleaves,Ican’tevenseehisclothes.Ifhe’swearingclothes.Thethoughtmakesmehesitateamoment,butthenIplungein.Nakedbodiesarenobigdealinthearena,right?
I’vegottwowaterbottlesandRue’swaterskin.IpropthemagainstrocksinthestreamsothattwoarealwaysfillingwhileIpourthethirdoverPeeta’sbody.Ittakesawhile,butIfinallygetridofenoughmudtofindhisclothes.Igentlyunziphisjacket,unbuttonhisshirtandeasethemoffhim.HisundershirtissoplasteredintohiswoundsIhavetocutitawaywithmyknifeanddrenchhimagaintoworkitloose.He’sbadlybruisedwithalongburnacrosshischestandfourtrackerjackerstings,ifyoucounttheoneunderhisear.ButIfeelabitbetter.ThismuchIcanfix.Idecidetotakecareofhisupperbodyfirst,toalleviatesomepain,beforeItacklewhateverdamageCatodidtohisleg.
Sincetreatinghiswoundsseemspointlesswhenhe’slyinginwhat’sbecomeamudpuddle,Imanagetoprophimupagainstaboulder.Hesitsthere,uncomplaining,whileIwashawayallthetracesofdirtfromhishairandskin.Hisfleshisverypaleinthesunlightandhenolongerlooksstrongandstocky.
