Мор - ученик смерти
Shelookedathimfuriously.’What?’
’MynameisMort,’saidMort.’OrMortimer.MostpeoplecallmeMort.Didyouwanttotalktomeaboutsomething?’
Shewasspeechlessforamoment,staringfromhisfacetotheshovelandbackagain.
’OnlyI’vebeentoldtogetonwiththis,’saidMort.
Sheexploded.
’Whyareyouhere?WhydidFatherbringyouhere?’
’Hehiredmeatthehiringfair,’saidMort.’Alltheboysgothired.Andme.’
’Andyouwantedtobehired?’shesnapped.’He’sDeath,youknow.TheGrimReaper.He’sveryimportant.He’snotsomethingyoubecome,he’ssomethingyouare.’
Mortgesturedvaguelyatthewheelbarrow.
’Iexpectit’llturnoutforthebest,’hesaid.’Myfatheralwayssaysthingsgenerallydo.’
Hepickeduptheshovelandturnedaway,andgrinnedatthehorse’sbacksideasheheardYsabellsnortandwalkaway.
Mortworkedsteadilythroughthesixteenths,eighths,quartersandthirds,wheelingthebarrowoutthroughtheyardtotheheapbytheappletree.
- Нет глав